Fredagsanbefalingen

Fredagsanbefalingen: Tonje Glimmerdal

Sara anbefaler "Tonje Glimmerdal" af Maria Parr

Af Peter Storm Hansen

Sara anbefaler Tonje Glimmerdal. Tonje er ligesom Pippi Langstrømpe en krudtugle og vokser op som eneste barn i Glimmerdalen. Hendes bedsteven er den 74-årige spillemand Gunnvald. Han bygger en ratkælk, så Tonje kan suse hele vejen ned til fjorden og spiller violin så Glimmerdalen fyldes af mirakelmusik, men han har en hemmelighed, der sætter deres venskab på en alvorlig prøve.

Maria Parr er den nye stjerne i norsk børnelitteratur og er af anmeldere blevet sammenlignet med Astrid Lindgren. Hun spiller på et stort register, her er drama, tårer og musik, vildskab, humor og smerte, og man bliver bevæget som af en god roman. Hendes bøger er solgt i 150.000 eksemplarer og oversat til tolv sprog, bl.a. russisk og kinesisk.