Sportssommer
Sommeren 2024 er en rigtig sportssommer med EM, Wimbledon, Tour de France og ikke mindst OL
Af Stinus Kirkeskov
Mange af os er nok lidt skuffede over mængden af regn og manglen af sol denne sommer. Derfor er det meget kærkomment med en bog ved sin side, også selvom den ikke nydes i solsengen eller hængekøjen, men måske læses i ly og læ for regn og blæst. Og det helt store sommertema, når vi både kigger ud over vores egne grænser og samtidig vipper med Dannebrog og nationalfølelsen, så er det 2024's sportssommer.
Ja vi røg ud af EM og Holger Rune, Wozniacki og Clara Tauson røg ud af Wimbledon, men vi har stadig Jonas Vingegaard i Tour de France og en kæmpe OL-oplevelse foran os med håndboldholdet og mange dygtige danske atleter.
Hvis du derfor gerne vil gå sportsamok og dyrke din nørdet side, så dyk ned i alle disse bøger om sommerens store sportsbegivenheder.